Fjernstyrede modelfly findes som elfly eller brændstofdrevne. Elflyene er forholdsvis nye på markedet, og giver mulighed for at man let kan komme i gang med modelflyvning, uden at skulle investere en hel bondegård på udstyr. RC fly med brændstofmotor er typisk noget dyrere i anskaffelse, og kræver mere af piloten. Risikoen er kort sagt større for at du oplever dyre havarier, end den er med billige elfly med krop af styropor – eller flamingo i daglig tale.
Modelflyvning i Danmark er organiseret i foreningen Modelflyvning Danmark. Du kan læse meget mere om dem på hjemmesiden, hvor du også kan finde en klub i nærheden af dig, hvis du vil snuse til modelflyvning.